Baggrund

fredag den 15. februar 2013

Fejring i dagplejen

Luka blev fejret henne hos DPLisbeth i dag. Endda i stor stil! Da vi kom derhen i morges stod der flag udenfor sammen med et fødselsdagsskilt. Indenfor lugtede af et helt bageri og der hang balloner i loftet og flag på bordet. Jeg var faktisk lidt overvældet over alt det hun havde gjort ud af det derhenne, og Luka var også helt solgt med det samme.

I eftermiddags kunne jeg så hente en überglad dreng der bare havde været i sit es hele dagen. Han havde endda også fået en gave af Lisbeth, som han havde leget med. En telefon med diverse musik og lyd havde han fået, og på trods af mores knap så store begejstring for plastikting, er det altid noget helt andet når tingene er gaver fra folk der står ham nært :-)

Endnu en dejlig dag har den lille dreng altså haft, og i morgen venter fødselsdag for hele familien. Jeg har stået i køkkenet hele dagen og er godt udkørt. Glæder mig til at vise jer alt det jeg har haft gang i i morgen på bloggen.

God fredag aften!

2 kommentarer:

  1. Nårh altså, hvor lyder hun bare som en super sød dagplejemor - lige sådan en jeg ville ønske der fandtes her til min dreng. Skønt at hun også har fejret ham i stor stil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er sådan en man enten elsker eller hader tror jeg - og vi elsker hende! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...