Stilhed..

Der har de sidste dage været stilhed på bloggen, og dette vil formentlig fortsætte ugen ud. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle oplyse om grunden, men det har jeg valgt at gøre nu. Kort.

Den 11. januar blev min svigerfar pludselig indlagt på sygehuset med blødende mavesår. Det var hårdt nok i sig selv, men det var jo heldigvis ikke fatalt. Det viste sig dog at skulle blive meget værre. Grundet dårligt immunforsvar indtog en grim infektion, stafylokokker, hans krop, og begyndte i allerskrækkeligste forstand at æde hans krop op. Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer, blot sige, at det er det mest ubehagelige jeg nogensinde har været vidne til.

Søndag aften, den 24. februar på hans 67,5 års dag, måtte vi tage afsked med ham. Blot 13 dage efter sygdommens begyndelse.

Vi er i dyb sorg og kan stadig ikke forstå, at han skulle tages fra os nu. Det virker så uretfærdigt og meningsløst, for han var ikke noget nær færdig med at leve, og vi var ikke noget nær færdige med at have ham i vores liv.

Tabet er ubærligt og spørgsmålene hober sig op. Alle begynder de med "hvorfor?".

Jeg håber og tror på, at tiden arbejder med os. At den vil hjælpe os til en accept af livets gang, og at den på et tidspunkt vil erstatte sorgen med de gode minder. Lige nu virker det hele dog så håbløst og uhåndgribeligt langt væk.

Emnet er ikke noget der vil komme til at fylde på bloggen fremadrettet. Jeg havde bare brug for at dele.

Som min svigerinde skrev om hendes far, vil vi altid huske ham som en smilende, evig solbrun, stolt farfar (og morfar) som billedet nedenfor fra i sommers viser. Det giver trods alt et lille smil på læben her i den svære tid.

Jeg håber så inderligt at han følger med i vores liv deroppe et sted. Luka kampelskede ham, og det samme gjorde vi!

Et lille hint

Jeg vil lige videregive et lille hint til jer med små børn, da jeg ved i er flere der læser med. Bilka har lige for tiden i deres onlineshop tilbud på den klassiske trehjulede cykel fra Winther til kun 400,-. Den fås dog kun i sort, men den er bare så fin!

Her har mormor og morfar allerede købt den som en julegave til Luka næste år, hvor han nærmer sig alderen til den :-)

I kan finde tilbudet HER.

Dagens outfit

I dag har jeg iklædt mig min nyerhvervede strik som jeg bloggede om i går. Jeg kan simpelthen ikke undgå andet end at blive i godt humør af den farve, og da slet ikke når solen er godt gemt væk bag skyerne, som den er i dag. Farven er virkelig fin! Udover strikken har jeg min elskede møtrikhalskæde på, som jeg iøvrigt også vil igang med at lave i flere neonfarver. Det er jo altid en fin måde at snuse lidt til farverne ved at bruge dem i sine accessories.

Strik/Envii, Halskæde/hjemmelavet, jeans/Dr. Denim, basic top/Vero Moda, Shopper/Decadent, Tubetørklæde/hjemmestrikket

Neon - ny i garderoben!

Man skal have alvorligt dårlige øjne for ikke allerede at have spottet forårets nye farver i butikkerne - neon farverne. And I like! Herligt endelig at kunne iføre sig de skingre farver uden at blive forvekslet med en forvildet diskodronning revet ud af 80'er æraen. Desuden topfedt også at kunne frembringe en perception af lækker gylden hud bag neonfarverne - for det hænger jo gerne sammen. Omend ikke i virkeligheden så i hvert fald i forestillingen.

Jeg har netop investeret i mit første neonitem til garderoben, hvis vi ser bort fra accessories vel og mærket. Valget faldt på en bomuldsstrik fra det danske mærke Envii. Den er fantastisk blød og har en helt genial pasform - sådan lidt loose og kort i det. Derudover er farven langt federe i virkeligheden end på billedet, meget mere neon! Jeg er vild med den allerede, og skal helt sikkert have udbygget min garderobe med flere af de nye forårsvarer fra Envii.

For de der ikke kender mærket er det et super cool brand, der holder tidens trend uden at læne sig alt for meget op af de andre mærker. Derudover er det billigt, og en strik som min kostede eksempelvis kun 375.-

Jeg har allerede udset mig de næste par items jeg skal have fat i, og dem skal i nok få at se løbende. Det samme gælder min nye strik som jeg nok skal iføre mig en af de kommende dage, så i rigtigt kan se farven og pasformen.

Indtil da - god aften folkens!

Når farfar er forfatteren ❤️

Luka's farfar har skrevet i mange år. Han har bevæget sig rundt i alt lige fra theaterstykker til børne/ungdomsbøger til erindringer til korte fortællinger.
Tidligere har han skrevet for sit eget forlag, men de sidste mange år har han skrevet for sin brors forlag. Flere bøger har de skrevet sammen, og så er der samlingerne, hvor farfar har bidraget med en historie eller to.

Det seneste skud på stammen er en samling godnathistorier der udgør bogen "Godnat - og sov godt!". Det kom som en overraskelse da farfar viste os sit bidrag, for udover at det var sådan en sød historie han havde skrevet, ja så lagde vores lille familie navne til personerne i historien. Vi kunne ikke andet end blive rørte.

Historien hedder "Solen er så rød, mor". Den handler om en lille dreng, Luka, der følger et solsortepar som bor i familiens store træ i haven. Far Søren fortæller Luka at de bliver nødt til at fælde det gamle træ, hvilket knuser Luka, for hvor skal solsortene så bo? Dør de så? Luka tænker mange tanker og sætter sig for at ville vogte solsortens hjem. Far Søren og mor Nina er opmærksomme på Luka's omsorg for solsorten, så de beslutter sig i hemmelighed for at ville bygge et fuglehus til solsorten. Luka bliver meget meget lykkelig da han ser fuglehuset, men bekymret, da hullet viser sig at være for lille til solsortene. Derfor lover far, at de udsætter fældningen til næste år inden solsortene begynder at bygge reder. Fuglehuset hænger de dog op alligevel, og dagen efter opdager Luka at et blåmejsepar er flyttet ind. Han er så glad for at hans far nu har reddet et andet fuglepar, for nu er hans far jo en helt!

Luka er så heldig med den farfar han har fået, og han vil altid kunne slå op i bogen og vide at hans farfar har skrevet lige den historie med tanke på ham ❤️

Luka's fødselsdagsgaver

Nu er vi vist ved at nå ved vejs ende når det gælder fødselsdagsblogging, og det passer mig i grunden også fint. Vi skal dog lige have det sidste med, og det er selvfølgelig gavehøsten!
Luka blev som spået en begavet lille mand og han blev rigtig glad for alle tingene. Moren, som ikke er den største tilhænger af hverken lyd eller plastik, må efterfølgende sande, at det hele hitter hos den unge mand, hvorfor hun sluger kamelen og glæder sig på sin søns vegne ;-) ... Desuden er der ting hun kan huske fra sin egen barndom, som eksempelvis kasseapperatet, og det er i virkeligheden lidt fedt.

Jeg har naturligvis affotograferet gaverne, og dem ser i herunder. Der mangler dog en fin sandkasse, som jeg ikke har fået blitset, og derudover er der nogle penge og et gavekort. Wauw alle de ting.

Hvad tror i iøvrigt var hans absolutte yndlingsgave? - En trompet til en flad halvtreller, haha. Of course! ;-)

Billeder siger mere end ord

For små tre uger siden var vi til fotograf. Vi havde set et fødselsdagstilbud, hvor man kunne få et 13x18 billede inkl. fotografering til 99.-, så vi tænkte at slå til. Planen var at forevige vores lille familie med et klassisk familieportræt... Men sådan skulle det ikke gå.

Grundet den lave pris forventede vi et enkelt knips af fotografen og så afsted igen. Imidlertid lagde han ud med at byde på kaffe da vi kom for derefter at diskutere og vise forskellige baggrundemuligheder, og så kunne vi jo godt se, at der var sat mere end fem minutter af til os!

Det viste sig at der var sat 60 minutter af, så vi havde altså en time til at ramme et billede, hvor vi alle tre sad/stod stille og smilede til fotografen. Nu kom "problemet" så; en 11 måneders dreng med krudt i røven + sidde stille + smile til fotograf + koordinering med forældre der kigger og smiler til fotograf = et regnestykke der bare ikke går op! Vi forsøgte os mest opstillinger hvor vi sad på gulvet, men der gik jo ikke et splitsekund, før Luka havde fået øje på noget spændende fotoudstyr og så var på vej! Vi for på skift op efter ham, mens fotografen grinende "skød" videre. Han var en ung gut, og selvom jeg var noget flov over at besværliggøre hans arbejde sådan med vores lille krudtugle, så lod han til at synes at opgaven var fed!

På den halvanden time vi endte med at være der blev alle midler taget i brug. Diverse tilfældige remedier, der kunne få Luka til at blive på sin plads, blev hevet frem, lige fra et lammeskindstæppe vi tænkte han kunne pille i, til en gammeldags potte han kunne tromme på, til en pude osv. Tingene var dog ikke spændende mere end maks et halvt minut og så var Luka videre. Hold nu op det var en kamp, og vi fik hurtigt en lettere opgivende følelse, selvom fotografen stadig synes det var kampsjovt! Han gik helhjertet ind i kampen og endte med at ligge og vifte med sin ene blå sko for at fange Luka's opmærksomhed. Ja, faktisk blev den også kastet hen imod Luka et par gange. Arhmen jøsses. Haha.

Jeg må indrømme, at jeg hurtigt tænkte "møg" da ingen af mine tænkte opstillinger syntes at virke. Min idé om et idyllisk familieportræt blev fuldstændig skudt i sænk, da jeg ikke kunne forestille mig at fotografen kunne ramme ét eneste godt billede af os, med den fart Luka havde på. Så snart Luka kravlede afsted kiggede Søren og jeg jo også væk fra kameraet eller lavede et "oh no" ansigt - så billederne kunne da umuligt blive andet end rædselsfulde.

Dermed var jeg rimelig glad for at det var et hundredelaps-tilbud vi havde benyttet os af, da vi atter tog fra fotografen. Så kunne det da ikke gå helt galt. En uge efter skulle vi komme tilbage og se billeder og udvælge. Fint nok.

Med min lettere negative indstilling til billederne regnede jeg ikke med at det ville tage lang tid at se dem igennem og finde et tåleligt. Med alle de dårlige han havde fået taget måtte der jo kun være få gode billeder at vælge imellem, tænkte jeg, men dér tog jeg fejl! Fotografen havde fået skudt 180 på den halvanden time vi var der, og efter at have sorteret de dårlige billeder fra (lukkede øjne, umulige ansigtsudtryk mv) var der altså 161 billeder at vælge imellem! 161!!!

Det var så fede billeder der var tilbage. Jeg var dybt overrasket! Der var ét idyllisk billede, hvor vi alle tre så harmoniske ud og kiggede i kameraet. Det blev sorteret fra, af mig, for det kunne slet slet ikke måle sig med de andre.
De andre billeder fortalte en historie og var så meget mere end bare billeder. De fortalte alt om Luka's personlighed, om hvor han er i sin udvikling og om hvordan den dag var og det fremkaldte mange grin at se billederne igennem. Ganske enkelt historiefortælling i billeder.

Nu kan i så selv få lov at se de billeder vi udvalgte og vurdere hvad i synes. Billedet der er i farver har vi fået fremkaldt i 30x40 format og det er vores absolutte yndlings. Det var faktisk også fotografernes favorit, og alle kendte til det derovre og snakkede om det. Så nu er det kommet på deres "Wall of fame-billedvæg" de har i studiet.
Derudover udvalgte vi simpelthen de billeder der havde mest udtryk i sig og som fortalte mest. Et enkelt fik vi lavet i en skæv, rektangulær format som vi var helt vilde med, og generelt er vi bare overmegakodyl begejstrede for alle resultaterne!

Og ja, angående det der tilbud til 99.-, så behøver jeg vel ikke sige, at vi endte med at give 25 gange mere end det? Men GUD hvor var det det værd!!

1 års fødselsdag i ord og billeder

Så rundede vi den sidste dag i Luka's fødselsdagstriatlon. Det har været nogle hårde, men meget meget gode dage for ham! Han har været i sit es og elsket at være centrum for verden.

Gaverne er væltet ind (dem vil jeg vise jer en anden dag) og det samme er gæsterne. I dag var vi samlet 15 mand herhjemme bestående af vores nærmeste familie. De var inviteret til kl 15 og som i nok har kunnet fornemme har jeg mere eller mindre stået i køkkenet hele den sidste uge for at forberede dagenes "menuer".

Jeg har lavet 3 fondantlagkager og en chokoladekage overtrukket med fondant. Den ene lagkage indeholdt jordbær"mousse", og de to andre var med Tobleronecreme og limemousse, mmh.
Derudover begav jeg mig ud i at lave Oreo cupcakes med Oreo frosting, hvilket uden tvivl er de lækreste cupcakes jeg nogensinde har smagt. I kan finde opskriften HER.
Som en sidste ting, ja altså udover de klassiske fødselsdagsboller, lavede jeg en frugt"frø" med masser af lækre frugtspyd. Simpelthen for at få et afbræk fra alt det søde og usunde.

Hvis jeg selv skal sige det slap jeg ganske fornuftigt fra det hele. Taget i betragtning, at det altså var første gang jeg prøvede at lave de her ting!
Luka var som håbet vild med Bamse og Kylling figurerne og hev dem af kagen med det samme. Det var ret sødt at han kunne genkende dem! :-)

I dag gik han fra arm til arm og han kunne slet ikke få nok af folk. Det var en fornøjelse at se. Lige nu sover han sødt i sin seng og jeg er sikker på han ligger med et lille smil på læben og drømmer sødt om alle de gode oplevelser han har haft i forbindelse med sin allerførste fødselsdag ❤️

Fejring i dagplejen

Luka blev fejret henne hos DPLisbeth i dag. Endda i stor stil! Da vi kom derhen i morges stod der flag udenfor sammen med et fødselsdagsskilt. Indenfor lugtede af et helt bageri og der hang balloner i loftet og flag på bordet. Jeg var faktisk lidt overvældet over alt det hun havde gjort ud af det derhenne, og Luka var også helt solgt med det samme.

I eftermiddags kunne jeg så hente en überglad dreng der bare havde været i sit es hele dagen. Han havde endda også fået en gave af Lisbeth, som han havde leget med. En telefon med diverse musik og lyd havde han fået, og på trods af mores knap så store begejstring for plastikting, er det altid noget helt andet når tingene er gaver fra folk der står ham nært :-)

Endnu en dejlig dag har den lille dreng altså haft, og i morgen venter fødselsdag for hele familien. Jeg har stået i køkkenet hele dagen og er godt udkørt. Glæder mig til at vise jer alt det jeg har haft gang i i morgen på bloggen.

God fredag aften!

Cake smash!

Jeg kan ikke vente med at vise jer Luka's møde med sin fødselsdagskage i dag. Det var hele besværet og svineriet værd!

1 års update på Luka

Så kom dagen vi så længe har ventet på, og den har for Luka's vedkommende bare været SÅ god. Jeg vil dog ikke blogge om selve dagen i dette indlæg, men i stedet komme med den sædvanlige månedsupdate. Fødselsdagsblogging skal der nok komme masser af senere! ;-)

Min store, lille dreng altså. Hvor blev tiden dog af? For et år siden lå du som en lille klump i mine arme og jeg anede intet om, hvad skulle vente mig. Intet om den glæde, skrøbelighed, frygt, frustration, rædsel, kærlighed, lykke og kæmpemæssige opgave der ventede mig. Godt jeg var uvidende!

Det har i sandhed været et helt enestående år, som jeg aldrig nogensinde vil glemme. Jeg føler jeg har lært mere på det her ene år end jeg har lært i de andre 26 år af mit liv, og det er på sin vis meget overvældende! Heldigvis har jeg med tiden lært at rumme det hele, og nu er jeg vel hvad man efterhånden kan kalde en erfaren mor?! Oh well, i hvert fald en MOR med alt hvad ordet indebærer.

Luka er ligesom jeg havde troet han ville være her efter sit første år. Nøjagtig lige så bevidst, skæg, hyggelig og følende som jeg havde haft en ide om at han ville være. Dejligt. Det eneste der kommer bag på mig er, at han endnu ikke har taget sine første skridt, men det kommer ligesom alt andet når tid er.

Tilbage til hvad indlægget skulle handle om ser i her i punktform en beskrivelse af Luka's kunnen og gøren i en alder af 1 år.

Luka 1 år:

- Kan tydeligt vise når han vil op til os, rejser sig op af os og rækker armene op over hovedet
- Er blevet ekstremt bevidst omkring sig selv og sin virkning på folk. Forstår eksempelvis at lave sjov for at få andre til at grine
- Vil selv være med til at styre gaflen når vi spiser (for det meste i hvert fald)
- Er meget bevidst om hvem han har lyst til at være hos eller hvem han vil kysse eller snakke med
- Fjoller ved at ryste på hovedet eller sige pruste-lyd og bagefter grine
- Knuse, krammer og kysser sin mor og far. Han er generelt langt mere kontaktsøgende end han nogensinde har været.
- Kan så småt bruge sin puttekasse rigtigt, og putte tingene i de rigtige huller (hvis vi viser ham hvor de skal hen)
- Kan stille sig op i sengen på trods af at han sover i sovepose
- Kan kravle op/ned i skuffer, stole, skabe, som i nok har set på bloggen
- Viser sin kærlighed til vores katte, ved at kravle hen imod dem og knuge hovedet ind i pelsen på dem. Gerne også kramme dem
- Viser hvor glad han er for sin dyne ved altid at kaste hovedet ned i den hvis den eksempelvis ligger i sofaen og han rejser sig op der
- Er rigtig glad både når han bliver hentet og afleveret i dagpleje
- Tackler bedre og bedre at få et nej eller at få taget ting fra sig. Det er længe siden har har været ved at besvime af bar frustration
- Er rigtig god til at lege selv og generelt lege med alle sine legesager. Det er en fornøjelse at betragte!

Sneak peak på fødselsdagsforberedelser

I morgen går det løs! I morgen fylder Luka 1 år. Vi har rygende travlt herhjemme, og der sker rigtig meget de her dage, så bær over med mig, hvis ikke jeg er for god til at få opdateret.

Her følger lidt af det jeg har bakset rundt med de sidste dage. Og det er kun en begyndelse ;-)