Baggrund

torsdag den 17. maj 2012

Dåbskagen

Nu nærmer den store dag sig for alvor, hvor Luka skal døbes. Hans første store fest, og pheeeew alt det der skal forberedes inden. Spørg om jeg stresser!

Okay fair nok, så bærer jeg nok også selv en del af skylden for al den stress, idet jeg har valgt at sætte gang i nogle lidt større projekter. Blandt andet dåbskagen, der selvfølgelig skulle være en rigtig fondant-kage!

Min mor og jeg gik derfor igang forleden, efter at have købt diverse udstyr og farve ind til sådan en fætter. Jeg var sikker på, at min store erfaring i modelervoks fra barndommen skulle komme mig til gode, men hmf, det var da godt nok lidt sværere end forventet. Sikke et nørkelarbejde. Jeg bliver vist aldrig "cand.modeler", så det var godt, at min kreative mor stod ved min side og havde helt styr på fremgangsmåderne :)

Nu skal I se hvad vi fik lavet!


Små, blå Converse sko :)















Vi har lavet pynt til to kager - en stor firkantet, og en mindre rund. Den firkantede kage skal belægges med hvid fondant og ovenpå skal skoene stå sammen med denne som vi også lavede

Et lille stykke papir med hans navn og dåbsdato :)

Den runde kage kommer til at blive belagt med en lidt mørkere blå fondant (ja, eller hvid - er ikke helt besluttet endnu) og så kommer denne lille lækre barnerumpe ovenpå



Selvom jeg synes det var dødsvært, så har jeg bestemt fået mod på mere. Har lidt besluttet mig for at Luka skal have en fin kage hvert år på sin fødselsdag - og så må jeg jo se om kreativiteten før eller siden begynder at følge trop :)

Men hvad synes i ellers om pynten? Smid eventuelt en kommentar nedenfor. 
Jeg kan desuden røbe så meget at indholdet i kagen er mindst lige så indbydende som det ydre... Hvem sagde  chokoladecreme og hindbærmousse? Mine tænder løber i vand allerede!

.... Billeder af de færdige kager følger selvfølgelig når vi rammer dagen og de skal serveres :)

God kristiflyvedag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...