Sådan en følelse havde vi i hvert fald lidt i går, hvor vi atter måtte vende næsen mod Skejby en tur.
Natten til i går var nemlig rædselsfuld. Luka skreg og skreg og sked og sked. Dårlig mave. Vi valgte derfor at tage til læge med ham tidligt om morgenen, for at sikre os, at alt var ok. Lægen gættede på at virussen havde rykket sig over på mave-tarm kanalen, hvilket er normalt for de små, men ville lige tjekke infektionstallet for at være på den sikre side. Og det var steget. Øv! Grundet vores forhistorie turde han ikke andet end at sende os til Skejby så de kunne undersøge ham igen. Spørg lige om hverken forældrene eller Luka magtede sådan en tur igen. Men selvfølgelig ville vi ingen chancer tage.
Oppe på Skejby undersøgte de ham og var ikke nervøse for hans infektionstal - det var normalt at det steg, når en virus var på vej ud af kroppen. I forhold til den dårlige mave, var der jo kun ét at gøre; væske, væske og mere væske!
Så vi jublede, da vi fik lov at tage hjem igen uden hverken blodprøve eller andre "trælse" prøver. Det viste sig dog, at vi jublede for tidligt, for vi var ikke nået længere end til Tilst, førend vi blev ringet op af vores læge. Han havde konfereret med vores læge fra forleden og det viste sig, at urinprøven fra forleden ved en fejl var sendt til laboratoriet, og der var så fundet kolibakterier heri. Selvom de var næsten hundrede procent sikre på, at det skyldtes urinens kontakt med numsen, turde de ikke andet end helgardere sig. Vi skulle altså vende om og komme tilbage for at få taget en ny urinprøve. Suk..
Det værste i hele denne seance var, at Luka med 2 timers søvn den foregående nat var ulideligt træt. Så han trængte mere end nogen anden til at komme hjem og blive puttet. At vores ophold så lige blev forlænget 3 timer, hvor den første time gik med at prøve at fremprovokere en urinprøve på en barlivet, lille træt dreng - var ikke just ønskescenariet! Øv, hvor var han ulykkelig.
For at gøre en lang historie kort, endte vi dog med at få lov til at give Luka en pose på underlivet og putte ham i barnevognen. Halvanden time efter var der en urinprøve som de denne gang udelukkende stixede - og derpå kunne sende os hjem med en rask dreng. Gudskelov!
Det har været nogle enormt hårde dage for den lille fyr, og derfor mærker vi nu en efterreaktion af en anden verden. I nat skreg han indtil kl 5 og sov så et par timer. Så vi er godt brugte og kører i øjeblikket på sidste portion energi.
Men skide være med det - bare vores lille dreng kommer helt på toppen igen og glemmer den grimme sygdomsoplevelse snarest.
Nedenfor ser i ham på turen hjem fra Skejby med sin nye krammebamse - og den er bare dejlig at putte med i stolen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar