Baggrund

fredag den 24. august 2012

Foden i gibs og hånden ligeså!

Jeg må hellere skynde mig at sige, at overskriften kan snyde. Ingen er kommet til skade - tværtimod, så har vi faktisk rigtig hygget og lavet minder herhjemme i dag. Vi har nemlig lavet afstøbninger af Luka's hånd og fod i gibs. Såå fine, hvis i spørger mig!

Faktisk har vi lavet det for nogle måneder siden også, og planen er med et vis interval at forsætte som banditten bliver ældre. Lige nu har han jo stadig sine nuttede, små babyfusser og hænder, så moren nyder at kunne bevare dem med gibs ;)

Det kræver dog tålmodighed fra hovedpersonen, da hånden/foden skal holdes stille i gummiafstøbningen i 3-5 minutter. Prøv lige at få en 6 mdr gammel dreng til at holde hænder, fingre, fødder og tæer stille i den tid :O ... Umuligt! Og deraf det ikke helt perfekte resultat. Men det har jo også sin charme, er det ikke sådan man skal vende den? ;)

Nå ja, og så koster sådan et sæt med gummipulver, gibspulver, bæger og ramme til både hånd og fod den nette sum af 100kr. Det er jo lige til at klare! Og så er jeg simpelthen fascineret over hvor mange detaljer sådan en gibsafstøbning fanger. Fantastisk!

Nedenfor kan i se denne gangs resultat og en smuk, dejlig og dygtig Luka :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...