Luka fik feber og var brandvarm aftenen før tanden brød frem. 38,8 sagde termometeret, så ikke noget at sige til at den lille mand var skidtmads. Vagtlægen sagde i telefonen at vi blot skulle holde øje med ham og først søge læge på tredjedagen. Fint fint.
Da bissen brød frem dagen efter målte vi ham igen og der lød feberen på 38,2, så det var jo positivt. Han var dog stadig mærket af smerterne ved sit tandfrembrud, og derfor noget pyller. Om aftenen forsøgte vi at give ham noget mos, hvilket han rigtig gerne ville have, men efter et par bidder var det tydeligt, at det gjorde ondt på ham at spise. Derfor ringede vi igen til Vagtlægen for at høre, om vi kunne give ham noget smertestillende.
Grundet hans alder og det faktum, at han havde feber, ville hun se os derude. Åh ha. Træls tidspunkt lige der omkring sengetid, men vi måtte jo makke ret.
Vagtlægen var mildest talt en spøjs dame, og i vores øjne så hun spøgelser. Hun klokkede rundt i hans feber, hvor mange dage han havde haft det, forstod ikke han hylede da hun tog en blodprøve på ham og var derudover noget usikker på den test hun tog i forbindelse med hans infektionstal.
Det lykkes hende at få kørt sig selv nok op til at vi omgående skulle indlægges på Skejby. Vi forsøgte at høre, om det dog ikke kunne vente til i morgen tidlig, da Luka jo var dødhamrende træt og udkørt (læs: havde brug for søvn) - men næh nej, afsti afsted!
Vi var begge målløse over reaktionen og synes bestemt hun overreagerede. Luka var jo fint spisende, kontaktbar, våde bleer nok og generelt sig selv udover genen med tanden og han feber. Så vi kørte hjem, puttede ham og så ringede jeg til Skejby for at få dem til at forstå, at det altså var for voldsomt at skulle have lille Luka afsted op til Århus og have taget prøver hele natten.
Efter at have udøvet mine bedste overtalelsesevner overfor en læge i telefonen, måtte jeg dog sande, at han ikke ville/måtte gå imod en kollega og han ville derfor også se os NU. Øv med øv på!
Stakkels lille fis måtte hives op af sin søde nattesøvn og vi blev indlagt lige før midnat heroppe. Der blev taget urinprøve og flere blodprøver og Luks var SÅ træt og udkørt at han faldt i søvn i favnen på sin mor!
Kl 2 fik vi svar på prøverne som så find ud. Dog var hans infektionstal lidt højt (30 hvor 8 er maks), så lægen ville gerne have vi blev natten over til observation, så vi kunne tage nye prøver her i morges.
Kan vist godt afsløre at det ikke blev til megen søvn, og kl 8.30 fik Luka atter taget blodprøver. Helt ulykkelig var han :( Og da jeg tog hans temperatur var den pludselig 39,4 og han var ked og pylleret.
Prøverne har vi netop fået besked på var fine, og indeltionstallet var dalet. Så nu sidder vi her på en kedelig stue, ganske usoignerede med samme tøj på (som vi også sov i), uden et bad, og håber på hans feber falder i løbet af de næste par timer, så vi kan komme hjem efter stuegang i aften!
Luka er stadig bare hamrende udkørt, udmattet og på godt dansk TRÆT, så vi har simpelthen så ondt af den lille mand :(
Det er første gang at han er syg i sit lille liv, men for pokker hvor en omgang dog. Better safe than sorry messer vi for os selv - for selvom Luka nok bare har en virus, så har han dælme været meget igennem det sidste døgn, og det gør ondt i et forældrehjerte!
Vi er dog glade for at han undslipper den helt store sygdom, og ser bare frem til at kunne komme hjem og se nærmere på den lille, fine, hvide bis, der titter frem i venstre side af undermunden :)
Nedenfor et par billeder fra det sidste døgn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar