Baggrund

lørdag den 18. maj 2013

Det allerførste ord ❤️

Eller rettere.. De allerførste ord! De kom ud af Luka's mund i dag og endda ganske uventet. Efter et par hårde dage med feber efter 15 mdr vaccinen, og en dag i dag med dagen-derpå-pyller, havde vi ganske enkelt ikke set den komme. Men her til aften da vi var hjemme hos mine forældre og grille ville vi da lige over og hilse på naboens hund - og tror i så ikke Luka går hen til den og siger "heej heeej", som var det det mest naturlige i verden?? 😳😅 Det lød SÅ sødt, og jeg troede ikke mine egne øre. Heldigvis var både far og morfar med til at bekræfte de små ord, og det var da heller ikke svært at få den lille mand til at gentage ordene adskillige gange bagefter. Wauw, stor dag altså ☺️

Tror jeg ville kunne huske den dag hvor han sagde sine første ord, for det var jo netop den allerførste sommerdag i 2013. Hvor har vejret været fantastisk i dag, og hvor kan jeg dog virkelig godt vænne mig til de varmere himmelstrøg der viser sig henover Danmark. Jeg kan bestemt også vænne mig til at proppe L i sit sommertøj, for Vorherre på lokum hvor er han sød i det! Se bare billede herunder 💙

Glædelig første sommerdag derude i blogland ☀



1 kommentar:

  1. Hvor er han bare fin i sit lækre sommertøj og hvor dejligt han har sagt sit allerførste ord på den første rigtige sommerdag og endda min fødselsdag ;) Fra 1,5 år+ så vælter ordene ud og derfra er det sproget som tager fart! Tiden går bare så hurtigt med vores små pus. Hvor bliver tiden af? Elsker at følge jer herinde på din blog og hvor er Luka bare dygtig <3 Knus Line

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...