Baggrund

fredag den 14. juni 2013

16 mdr update på Luka

Så ramte Luka sin 2. sommer i sit nu 16 måneder lange liv. Tænk, bare et år siden var han en lille fis på 4 måneder der kæmpede med bare at ligge på maven - og nu render tumlingen rundt og kan alting! Eller, sådan føles det i hvert fald når man som forælder sidder som tilskuer på forreste række i sit barns liv.

Vores lille fis er kommet ind i en rigtig god periode nu. Han er glad langt størstedelen af tiden, sover godt og er generelt nem. Tænk sig, at vi skulle bruge ordet "nem" om vores barn. Det er altså ret vildt når netop den betegnelse tidligere har været blandt de sidste man ville sætte på ham. Dejlig og komplet elskværdig har han været hele tiden, men ej nem. Så i kan TRO vi nyder det. 

Foruden Luka's fantastiske væsen og hans smukke personlige egenskaber som der jo ikke er noget nyt i, har de første ord fundet sig vej ud af hans lille mund. Det er STORT som forælder at vidne det første sagte ord og herfra går det jo kun en vej. Tænk sig, i sidste månedsupdate skrev jeg om, hvor flot han gik og hvordan dette åbnede en ny verden. Denne måned kan jeg så tilføje sprog til "Can do-liste" - Wauw. Snak om en ny verden. Nu begynder hans personlighed jo for alvor at vise sig for omverdenen og vi kan dermed opleve, hvor meget vores lille søn i virkeligheden har på hjertet. Det er ikke så lidt skal jeg hilse og sige. Det er cute, og jeg glæder helt røvåndsvagt meget til at følge ham ind i sprogets verden. Stoltmor.dk.

Nu skal i bare se hvor Luka står henne i sin udvikling som 16 måneder gammel i dag den 14. juni:

- Har sagt sit første ord og kan dags dato sige 4 ord helt tydeligt: "Hej heeeej", "puha", "hov" og "hurra". Ordene står iøvrigt i rækkefølge som han har lært dem. 

- Snakker generelt rigtig meget og indenfor de sidste par dage er det efterhånden gået fra ensformige lyde til at være kortere lyde der nærmer sig ord. Det er tydeligt at han kigger på os og fortæller en helt masse, og hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne tumligesprog lige nu :)

- Forstår sammenhænge rigtig godt, eksempelvis at man skal have sko på hvis man skal ud. Altså kommer han gerne selv hen med sko hvis han vil ud. Åndssvagt sødt!

- Har fået sin 15. tand og nummer 16 er lige på trapperne

- Elsker at være center of attention, og er på daglig basis pauseklovn til vores alles store fornøjelse. Derudover drager han også fremmede folks opmærksomhed og får de fleste til at grine. Han er virkelig sjov! 

- ELSKER at være udenfor, og bliver virkelig frustreret hvis han bliver hevet ind

- Har en svaghed overfor hunde og katte og har en lyd for dem hver især når han ser nogle. Vores egne to katte jagter han rundt herhjemme og vil SÅ gerne kæle med dem (læs: lægge sig ovenpå dem og putte)

- Er den største hyggetrold. Han elsker simpelthen at sidde ved os og læse bøger eller rulle rundt ved siden af os på gulvet og bare putte sig ind til os. Han er generelt glad for nærhed ❤️

- Giver temmelig mange franske kys, og det er bare det bedste! Desuden siger dagplejemor at han også sender luftkys til hende derhenne!

- Har endelig lært at drikke med sugerør! (Tak mormor)

- Stadig ikke udpræget fan af at køre i bil. Det kræver en IPad og en masse Rasmus Klump til de lidt længere ture


I kan godt se at der sker noget, ikk? Det er så vild en rejse og jeg kan virkelig få de langhårede følelser frem når jeg tænker på at vi har skabt ham. Hold kæft det er fedt at være forælder!

God aften derude. Og ja, lad os så se om jeg kan få gang i bloggen igen ;-)










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...