Baggrund

torsdag den 31. januar 2013

Invitation fra en åben skuffe

Her til aften da Luka var kommet i nattøjet og jeg lige skulle fikse hans natbajer mødte følgende syn mig, da jeg vendte mig om. Bandit!

tirsdag den 29. januar 2013

Den første måned i dagpleje

Nu har Luka efterhånden gået i dagpleje i en måned. Vildt. Tiden flyver. Han er kørt rigtig fint ind og DpLisbeth siger, at han allerede er et rigtigt dagplejebarn. Det varmer moderens hjerte. Omend der stadig er gråd og ulykke når jeg afleverer ham om morgenen, er han trods alt den gladeste dreng resten af dagen, og det er det vigtigste!

Luka er "lillebror" henne i dagplejen - ja det kalder de ham, haha. Han går nemlig sammen med tre store drenge på 2,5 år - Asger, Julius og Bastian. Drengene er allerede blevet glade for Luka og kommer altid og siger både godmorgen og farvel når vi henholdsvis afleverer og henter. Luka finder også stor tryghed i drengene og kravler rundt efter dem dagen lang. Funny!

Man siger jo, at der sker en helt masse med børn når de starter i pasning. Det må jeg bukke under for, for Luka er godt nok blevet en stor, klog, jeg-vil-frem-i-verden-dreng efter han er startet! Han er frygtløs og føler sig på ingen måde truet af ældre børn eller nye steder. Han går bare ombord i legetøjet og i udfordringerne.

Denne tilgang til verdenen har også resulteret i en del debuter til fisen. Både på godt og på ondt. Heldigvis kan vi stadig grine af det meste, men jeg har dog lige måttet sluge et par kameler (læs: elefanter) en gang eller to ;-) Se bare her;

I løbet af sin første måned i dagpleje har Luka:

- Placeret et solidt tandsæt i kinden på en 2årig pige, der havde noget legetøj han ville have henne i legestuen

- Fået sin første store (og må jeg tilføje meget flotte) bule lige i panden

- Rykket en stor pige i håret fordi hun sad i vejen for ham

- Lært, at specielt en af drengene ikke siger fra, når han stjæler hans legetøj, hvorfor han er Luka's typiske "mug"-victim

- Fået tilegnet sig et nyt kælenavn fra sin nordjyske dagplejer: Bufass. (Betyder tilsyneladende en tæt fyr der vil frem i verden)

- Nøjes med at sove en lur om dagen, da det simpelthen er så sjovt at lege, at han ikke har tid til at sove

...

Hvor blev min lille, stille, forsigtige dreng af? Haha. DpLisbeth er meget imponeret over ham og hans intelligente lille væsen. Næste skridt er dog at han skal lære, at ikke hele verden drejer sig om ham. Men hvor skulle han også vide det fra, når nu han netop har været verdens centrum de første 10,5 måneder af sit liv? :-)

mandag den 28. januar 2013

At få blomster...

... Af sin vidunderlige kæreste når man mindst venter det er altså bare fantastisk!

Jeg føler mig som jordens heldigste pige at have en som ham ❤

Jeg elsker dig skat


søndag den 27. januar 2013

Must have - 2ND DAY/Louie

Wauw, faldt lige over den her sweatshirt nede i byen, og jeg er solgt! Hvor er den da fantastisk fed og casual på samme tid, og jeg kunne lige se den udover et par slidte denim shorts til sommer, eller over et par stramme jeans nu her og så eventuelt med en stor halskæde til i kontrast.

Jeg er vild med den casuale, rå stil, og det minder mig lidt om de film, hvor kvinden står op og ifører sig mandens skjorte. Der er bare et eller andet lækkert ved det. Den grå er bare så fin! Must have.

Hvad synes i - er det jeres stil?

lørdag den 26. januar 2013

Nyt i indretningen

Som i der læser med ved, købte jeg lidt forskelligt i HAY butikken i Århus for nogle uger siden. Det har siden hen ligget og råbt på at blive hængt op og blive "leget" med. Det er bare lige det der med at tage sig sammen til at gå igang. Det er ikke altid så fandens let. Nogle gange kommer det bag på mig, hvor langt der i virkeligheden kan være fra tanke til handling. Det må være som cirka herfra og til Madrid. Langt.

Igår nåede vi dog målet, og fiduserne blev hængt op. Nærmere betegnet taler jeg om Curiosity Box'en og Gym Hook'en + alle de fede genstande jeg havde købt til at gøre sættekassen interessant og finurlig. Lige som jeg elsker.

Curiosity Box'en havde jeg egentlig haft en ide om skulle hænge lodret under den der i forvejen er på Luka's værelse. Det så dog helt forkert ud, og det samme gjorde det hvis den hang ved siden af. Hmf. Det er svært at forklare hvorfor, men det så tarveligt ud. Nu er jeg typen, der godt kan lide ting er lidt ukorrekte/asymetriske/pudsige/forkerte(?)/alternative når det gælder indretning, og derfor undgår jeg for så vidt muligt at ramme de klassiske opstillinger. Med sættekassen betød det, at den kom til at hænge vandret under den anden - dog uden at den hang lige under. Men så den stak ud i den ene side. Dét så lækkert ud.
De forskellige dimser jeg havde købt til sættekassens rum, passede også fint deri. Jeg har holdt det i blå nuancer, da jeg behøver lidt ro i udsmykningen af Luka's værelse, nu hvor legetøjet er et stort virvar af farver!


2 stk Curiosity Box med hhv. 7 og 5 rum

Curiosity Box'e

Den nyeste sættekasse

Fjer, filt-L og akryl-L, alle fra HAY


Ugle fra bObles og politiske som Luka fik af moster ved sin ankomst (farmand er politimand)


Gym Hook'en var noget lettere at hænge op end sættekassen - både praktisk og indretningsmæssigt. Der var gjort plads til den, så den skulle naturligvis hænge dejlig tilfældigt på væggen sammen med den anden. Som alternativ udsmykning fandt jeg her en af Luka's savlesmække og hang op på Hook'en. Det synes jeg giver den rette uhøjtidelige stemning på sådan et børneværelse!


Gym Hook's - den petrolium er mellemste størrelse, den grå er den mindste størrelse

Hook's set fra siden

Både Curiosity Box'en og Gym Hook'en kan købes hos de fleste forhandlere af HAY. En læser gjorde mig dog opmærksom på, at sættekassen udgår af sortimentet og derfor er stoppet i produktion. Så hvis i er lige så vilde med det transparente, lette udtryk de giver, som jeg er, skal i se at få dem indkøbt! De fås med 5,6 og 7 rum og koster 499,95.-.
Gym Hook'en er helt ny og kan fås i tre størrelser og flere farver. Prisen ligger fra 129,95.-. Et hint er at bruge Hook'en i køkkenet til at hænge viskestykker på - det ser SÅ lækkert ud. Jeg har i hvert fald luret på den neon-korale farve ud til mit køkken!



 
 
 
 
 
 
 

fredag den 25. januar 2013

8 favoritter i Luka's skab

Som lovet forleden kommer her et lille indlæg, hvor jeg vil vise favoritterne i Luka's klædeskab.

Bukser
Med den alder Luka er i nu, hvor han kravler gulvene tynde, er det vigtigt for mig med nogle solide underdele, der samtidig holder godt på varmen.

Min svigermor fandt et par fantastisk fede bukser fra Wheat, som er helt igennem lækre i kvaliteten. Det de første af favoritterne. De sidder virkelig godt på Luka, og jeg synes de har nogle rigtig cool'e detaljer. I kan faktisk se dem på Luka HER.

En lidt krøllet udgave af Wheat bukserne -
de kommer mere til sin ret på billederne der er linket til

En anden favorit er de nyindkøbte jersey bukser fra Gro, der har et lidt baggy udseende, hvilket gør dem knap så "jogging"-agtige at se på, selvom de jo netop føles sådan mod benene.

Gro jersey bukser - forvasket blå farve, wauw!

Sidst men ikke mindst er jeg blevet rigtig glad for H&M's babyjeans med elastik i livet, som gør dem rare at have på - og ikke mindst at ligge og sove i! De er lækre loose, og har faktisk hængerøv bagpå, hvilket ser både kært og frækt ud. Passer lige til min laban!


Babyjeans fra H&M


Overdele
Ligesom ved alt andet tøj der skal i kontakt med min søns hud, er det vigtigt for mig, at overdelene er bløde i kvaliteten. Også efter de er blevet vasket en eller tyve gange! Derudover har jeg opdaget fordelen ved bluser frem for bodyer, da jeg hurtigt synes det er et bøvl at pusle Luka når der først er uldbody indenunder og så almindelig body udover. Derfor er der flest bluser blandt mine yndlings. Vi bruger dog stadig bodyer en del og vil fortsat gøre lidt endnu, da det er lidt svært at finde fine bluser i de små størrelser.

Af bluser er jeg blevet glad for H&M's basic bluser med trykknapper. Selvom jeg kun har vasket dem få gange, virker de til at forblive bløde, og så har de en rigtig god pasform. De forholdsvis afdæmpede farver synes jeg også er rigtig fine, da børnetøj hurtigt kan blive et farvekaos hvis ikke man ser sig for.

H&M basic

I den lidt dyrere ende kan jeg rigtig godt lide Levis' t-shirts. De er vanvittig bløde i kvaliteten og har igen en god pasform. Jeg er dog blevet overrasket over størrelsen, da de faktisk er lidt små i det. Luka er i en str. 80 i sine - og han er ellers kun lige hoppet i 74 ellers.


Levis langærmet (2-pak)
Levis langærmet (2-pak)












Den blå skovmandsskjorte fra Bennetton er også på favoritlisten! Den er lækker ulden og dermed slet ikke stiv, og så er den jo bare FED! Når ikke den sidder på Luka pynter den inde på værelser på Hay Hook'en, som i nok husker (ellers kommer der indlæg i morgen).

Bennetton baby skjorte

Sidst men ikke mindst er min yndlingsbody fra Katvig. Den er lavet af økologisk bomuld og dejlig blød. Det er iøvrigt også den der er vist på indlægget med Wheatbukserne som jeg henviste til ovenfor!

Katvig øko-body


Som jeg snakkede om i sidste indlæg synes jeg det er svært at finde fint drengetøj der ikke er for spraglet, men som alligevel har sans for detaljen. Så hvis i kender er mærke eller har nogle styles i tænker jeg ikke kan undvære i Luka's klædeskab, må i meget gerne smide en kommentar med eventuelle links eller blot beskrivelse!

God fredag aften piger - og på forhånd tak!


 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 23. januar 2013

Nyt mærke: Tumble'n Dry

Jeg har fået øjnene op for et nyt, überfedt tøjmærke til drenge - Tumble'n Dry. Det er suuuuper fedt, og endelig viser det sig fra den godt side at være drengemor!

Jeg har længe synes det har været svært at opdrive lækkert og BEHAGELIGT drengetøj. Bevares, man kan da få et utal af fede stive skjorter og smarte stramme chinos, der vil få enhver lille babydreng til at ligne en børnemodel, men aldrig om jeg kunne finde på at iklæde min dreng den slags! Vores små børn skal have plads til at kunne bevæge sig rundt og tumle. I 90% af deres vågne timer tonser de rundt på alle leder og kanter og har derfor behov for tøj der er rart mod kroppen, er åndbart og hvor der er, ja PLADS!

Hvis der er nogle der kan blive harm over at se mødre forvandle deres børn til påklædningsdukker, så er det mig. Jeg mener simpelthen at det er ren og skær egoisme det bunder i. At forældrene har travlt med at barnet skal være en lille voksen at se på, for at opnå så høj cuteness factor/street credit som muligt. Pis mig i øret!

Nej børn skal, som jeg efterhånden har nævnt et par gange, have plads og bevægelsesfrihed. Med dét siger jeg dog ikke, at de ikke må/skal være lækre at se på - for det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Nu skal i huske at det er en ægte tøjmus der blogger her - fashion is passion!

Nå, men altså.. Her kommer Tumble'n Dry jo så ind i billedet. I hvert fald de to items jeg købte i går. De fedeste sweatpants i blød jersey og en, om muligt, endnu blødere bomulds bluse med "uldent" tryk (giver det mening?). Hver del koster kun 129.95, så det er jo ingenting! Jeg er virkelig begejstret. Udtrykket i kollektionsprøver minder mig lidt om mærket "Super Dry" som i måske kender. Lækker street, og lige min smag. I kan se kollektionen til babydrenge her. (Bemærk især poloen og bodyer med skæg - loove it!!)

Jeg er efterhånden ved at have samlet en rimelig lækker garderobe til fisen i den størrelse han er i nu. En af de kommende dage vil jeg blogge om mine yndlings items til ham - det kunne jo være i kunne blive inspireret.

Indtil da, se så lige de to indkøb fra i går! Yes.

tirsdag den 22. januar 2013

I ❤️ C3

Anyone else fancies a good cup of coffee? - I do!

Derfor investerede min kæreste og jeg forleden i den fantastiske mælkeskummer fra C3. "Investere" er måske lige et stærkt nok ord, da den altså kun ligger på 299.- i vejledende udsalgspris, men hvorom alting er, så røg den med hjem!

Jeg elsker den allerede! Den kan både skumme og varme mælken, men også skumme kold mælk hvis man vil lave sig en iskaffe, mmh. Det tager kun ganske få minutter og mælken bliver simpelthen så lækker og skummet så fint og let. Yderligere er den let at rengøre, hvilket jo er et stort plus, hvis den skal indgå som en del af hverdagen - og det skal den! ;-)

I instruktionsbogen til mælkeskummeren er der desuden en række opskrifter på diverse kaffedrikke, så man hurtigt og nemt kan forvandle sin kaffe til en latte, cappuccino, macchiato eller hvad maven ellers måtte kalde efter.

For lige at sætte prikken over i'et på drikken tilsætter vi selvfølgelig en lækker kaffesirup herhjemme - karamel, hasselnød eller mynte. Mmh.

Afsted ud og invester - i vil ikke fortryde det!

I ❤️ go' kaffe.



søndag den 20. januar 2013

En dejlig søndag i sneen

Kender i de dage der i virkeligheden er meget simple, men som alligevel sætter sig i hukommelsen som en pragtfuld dag? Sådan en dag har vi haft i dag! Og ja, faktisk også i går - så en aldeles herlig weekend!

Søren har arbejdet nat i weekenden, hvilket har betydet, at Luka og jeg skulle finde på løjer sammen i dagtimerne. Det er pudsigt, for efter Luka er begyndt i dagpleje nyder jeg tiden med ham på en helt anden måde og har meget mere energi og lyst til at foretage noget aktivt! Derfor: Til jer der har små børn og som stadig går på barsel - det er ikke helvede der venter sig når barslen er slut, slet ikke! :-)

Anyway, så pakkede jeg i går formiddags Luka og en madpakke efter han havde sovet, og så tog vi ellers en tur på biblioteket. Er du vild hvor han nød det! Nye indtryk, nye omgivelser og masser af krudt i måsen på en masse unger - se dét var tilsyneladende lige sagen. Luka tonsede rundt på sine stakkels knæ og skulle udforske det hele. En ren fornøjelse var det at se sit barn hygge sig så meget.
Da vi havde spist madpakke på biblo smuttede vi en tur ned i byen og hilste på en veninde - og så var det ellers hjem og knalde brikker indtil farmand stod op :-)

I dag stod den i sneens tegn. Vi havde lavet en aftale med moster og mormor om, at vi skulle ned i den park der ligger tæt på mine forældre og fodre ænder og kælke.
Igen var det en überglad dreng vi havde fornøjelsen af, og han kunne næsten ikke komme tæt nok på ænderne (og mågerne, arg!). Grinende så han til at dyrerne kæmpede om hver en krumme og han virkede i det hele taget meget fascineret. Om det var fuglene der fangede hans interesse, eller om det var hans mors forsøg på at agere levende fugleskræmsel overfor mågerne, melder historien intet om - men hey, min søn var underholdt!

Da brødposerne var tomme blev betterøven smidt i en kælk og så var det ellers afsted ud i det hvide landskab. Vi fandt et par bakker, og selvom mormoren med det samme satte kurs efter den absolut stejleste, fik moren ændret retningen mod en mere 11-måneder-gammel-agtig-bakke. Det var fed! I hvert fald at dømme ud fra sønnens ansigtsudtryk når han kom susende på sin kælk. Da bakken var kælket tør for sne, røg fisen over i en babygynge, og kunne her få lov at grine den sidste energi af. Der er nu ikke noget som babylatter til at smelte ens hjerte, og garanteret det også er derfor jeg først frøs da vi kom hjem igen fra parken :-)

Ahh. Dejlig dag. Dejlig weekend. Succes!

mandag den 14. januar 2013

11 måneders update på Luka

Tiden går skræmmende stærkt lige nu. 11 måneder skriver vi i dag, og det betyder jo, at Luka fylder 1 år lige om lidt!! Oh.
Vores lille bavian kører derudaf rent udviklingsmæssigt. Der er konstant fart over feltet og hans personlighed er for alvor ved at skinne igennem. Især hans temperament får vi at mærke i tiden og "nej" er efterhånden et velkendt ord herhjemme ;-)

Efter Luka er begyndt i dagpleje er der uhyggeligt stille herhjemme. Jeg kan faktisk ikke lide det, men forsøger at holde mig igang og glæder mig hver dag til at hente ham. Faktisk tripper jeg hele vejen hen til dagplejen så snart klokken nærmer sig tre.

Når man har en dagplejedreng har man er stort barn. Og se også bare lige alt det han kan nu!

Luka kan som 11 måneder gammel:

- Kravle helt vildt og hurtigt - han er overalt!!
- Åbne skabe og skuffer, suk ;-)
- Gå rigtig meget op ad ting som sofabord, sofa mv
- Snakke meget - dog ingen deciderede ord
- Genkende Bamse og kylling når han ser dem i tv eller på sit service
- Samle ærter og lignende op med et perfekt pincetgreb
- Spise med gaffel hvis jeg stikker noget på den
- Rejse sig op i badet, arg!
- Udvise et ekstremt temperament og smide med ting hvis ikke han får sin vilje - dyyygtiiiiig

Derudover kan han bare altid finde ud af at være lækker og charmere. Jeg kan simpelthen ikke stå for ham når han smiler eller griner til mig. Da smelter mit hjerte fuldstændigt <3 data-blogger-escaped-br="br">




Det sædvanlige månedsbillede - nu af en lille fyr der bryder sig mindre og mindre om at skulle ligge stille ;-)
Kan næsten nå helt ned til bunden i kurven
Min kønne dreng
Far lærer Luka at spille Football Manager
Tosset unge der ikke kan få sutter nok i munden!
Et bad er ikke længere en stille affære
Altid har han let til smil - og vi ELSKER det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...