Baggrund

lørdag den 6. april 2013

Dagens outfit

Hurra, endelig blev det lørdag! Jeg har glædet mig til dagen hele ugen fordi jeg havde besluttet, at det var i dag min nye buksedragt skulle indvies. Ja, den slags kan vi piger faktisk godt glæde os over! Og skide nu være med at det var 1,8 grader da vi drog ned i byen i formiddags, for dragten skulle på og den skulle ikke gemmes væk af stor vinterjakke. (Tak sol, fordi du atter viste dit kønne ansigt!!)

Buksedragten ser helt sort ud på billederne, men det snyder altså lidt. Den er nemlig sortmeleret, som jeg også har forsøgt at fange på et nærbillede. Det spil der er i farven gør lige det sidste og det gør dragten langt mere spændende! Buksedragten har en lækker loose pasform med undtagelse af ærmerne og den nederste del af benet. Fed effekt! Den passer derfor til de fleste kropsforme, og det er sikkert af samme årsag, at den kun laves i str 1 og 2. Ikke så meget fis der!

For lige at pifte outfittet op lavede jeg en ny halskæde her forleden i en lækker koral-neon-agtig farve. Min svigerinde bestilte sådan en af mig tidligere og jeg blev siden helt opslugt af farven. Den passet perfekt til buksedragten og tager hverken for meget eller for lidt opmærksomhed. Til gengæld giver det en fin detalje bagfra nær man kan se det farvede satinbånd bundet i en sløjfe over den overdrevet smukke ryg buksedragten er udstyret med.

Wauw, kan i lige se dragten for jer i foråret med et par lækre sandaler til på et par begyndende brune fødder? ;-)
I dag brugte jeg den til mine New Balance kondier, og det var et helt perfekt lørdagslook for mig. At buksedragten tilmed kun koster 400 bobs er bestemt ikke til at kimse af......

God lørdag!

Buksedragt/Moss Copenhagen, Halskæde/Hjemmelavet







2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...