tirsdag den 5. marts 2013

Pompdelux

Nu skal vi så småt igang med at fylde i 80'er garderoben herhjemme - den lille mand vokser jo sig jo ikke mindre! Med sine godt 75cm og 9,7kg peger størrelsen efterhånden hen mod 80, omend det lige varet liiidt endnu før vi er der. Derfor er det jo bare med at komme igang med at shoppe!

Når man når størrelse 80 byder der sig et nyt mærke ind over mulige emner indenfor børnetøj, nemlig Pompdelux. Det danske børnetøjsmærke gør sig gældende på markedet med moderigtigt kvalitetstøj til H&M-agtige priser. Og så kan man endda både handle det over nettet eller via homeshopping ved en af deres konsulenter.
I søndags var vi til åbent hus ved en af disse for at se og mærke på varerne. Som I ved, køber jeg ikke hvad som helst når det gælder kvaliteter, så det var vigtigt for mig lige at få hænderne i tøjet. Jeg blev meget positivt overrasket, for der var virkelig nogle lækre kvaliteter imellem! Derfor måtte vi også bestille lidt til Luka, så han kunne blive forårslækker. Tøjet modtog vi med posten i dag, så leveringen var altså noget hurtigere end de 14 dage jeg blev varslet. Fedt.

Indkøbene løb sig op i 744kr (inkl porto), fordelene sig på to par bukser og tre bluser. Det er sgu billigt! Jeg glæder mig til at fornemme pasformen når Luka engang kan passe det, for lige nu ser det mig nu altså lidt stort ud.

Det er iøvrigt godt at jeg ikke har en datter, for i så fald havde jeg nok kunnet gange mit beløb med 10. Som minimum. Wauw der var meget fint pigetøj.

Anyway, her ser i hvad der var med i pakken i dag. Er det ikke skønt?
Jeg er især vild med den karrygule buks, og så er kvaliteten af bluserne altså helt åndssvag blød. Yes.

God aften!

2 kommentarer:

  1. De gule bukser er da for lækre !

    Christina & Victor
    Vildbassen.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Jeg har også købt de 3 bluser (+ 2 mere) - de er simpelthen så lækre bløde! Var meget positivt overrasket. Bukserne købte vi også, dog i marineblå. Men det kan jeg sa godt fortryde, nu jeg ser dine gule... :)

    SvarSlet