torsdag den 7. februar 2013

Fødselsdagsforberedelse

Pyh, om en uge går det løs. Om en uge er det 1 år siden vores lille guldklump kom ud til os. Fantastisk!

Sådan en 1 års fødselsdag er noget helt særligt. Det er første gang han skal holde fødselsdag, og selvom han stadig ikke ved hvad han lavede for en time siden, skal dagen dælme ikke glemmes af os andre. Det er dog lidt farligt, for det er vel i år vi sætter standarden for fremtiden? Muligvis derfor ser faderen lidt skeptisk på det lettere glødende gavebudget der pludselig blev sat ;-)
Vi har nemlig købt en Acapulco mini stol, en LEGO duplo politistation, en puttekasse, en xylofon i træ, en Totte og Lotte bog og en trompet til lillemanden. Så kom ikke og sig at han ikke bliver forkælet ;-) haha. Han bliver SÅ glad for det hele og jeg glæder mig til at se hans begejstring!

Luka's fødselsdag bliver fejret i nogenlunde ro og mag. Vi har hele tiden sagt, at vi lige præcis dén dag ikke gider rende rundt og lege værter, så det er kun lige allernærmeste familie der får lov at kigge forbi og sige tillykke. Mine forældre kommer til rundstykker kl. 10, hvor Luka også får sin helt egen fødselsdagslagkage han kan gøre med hvad han vil. (KAMERAET VIL GLØDE, I PROMISE). Kl. 15 kommer Sørens forældre til kage og frugt, og det bliver også super hyggeligt. Det lyder måske simpelt med maden, men når man har en ide om at både frugt og kage skal være lidt interessant kræver det altså en del forberedelse. I skal selvfølgelig nok få lov at se resultatet!
Derudover er der noget oppyntning jeg også går og har planer om, men det er lidt mere hemmeligt, så den lukker jeg her.

To dage efter holder vi så en større fødselsdag for Luka. Altså stadig kun allernærmeste familie, men vi bliver trods alt 15 sådan en dag. Og det er altså uden Sørens fars familie. Wauw! Dejligt at så mange vil fejre vores prut!! Anyway så bliver der her også disket op med diverse fine kager, cupcakes, frugt og boller - altsammen anrettet med stil!!

Yay jeg glæder mig, men shit vi får også travlt i den kommende uge. Derfor tager vi lige en slapper resten af denne uge og lægger weekenden ud med et besøg i Odense Zoo i morgen.

Nu skal jeg så bare lige blive frisk i løbet af de næste 12 timer - jeg har nemlig set mig nedslået af møgsygdom de sidste par dage.

Rigtig god aften derude!


2 kommentarer:

  1. Det lyder da til at blive en skøn første fødselsdag han får! Og med masser af lækre gaver :D

    God bedring! :)

    SvarSlet
  2. Hvis alt går som vi ønsker, så får han den bedste dag!! :-) Så jeg håber!

    Og tak ;)

    SvarSlet