Grundet den lave pris forventede vi et enkelt knips af fotografen og så afsted igen. Imidlertid lagde han ud med at byde på kaffe da vi kom for derefter at diskutere og vise forskellige baggrundemuligheder, og så kunne vi jo godt se, at der var sat mere end fem minutter af til os!
Det viste sig at der var sat 60 minutter af, så vi havde altså en time til at ramme et billede, hvor vi alle tre sad/stod stille og smilede til fotografen. Nu kom "problemet" så; en 11 måneders dreng med krudt i røven + sidde stille + smile til fotograf + koordinering med forældre der kigger og smiler til fotograf = et regnestykke der bare ikke går op! Vi forsøgte os mest opstillinger hvor vi sad på gulvet, men der gik jo ikke et splitsekund, før Luka havde fået øje på noget spændende fotoudstyr og så var på vej! Vi for på skift op efter ham, mens fotografen grinende "skød" videre. Han var en ung gut, og selvom jeg var noget flov over at besværliggøre hans arbejde sådan med vores lille krudtugle, så lod han til at synes at opgaven var fed!
På den halvanden time vi endte med at være der blev alle midler taget i brug. Diverse tilfældige remedier, der kunne få Luka til at blive på sin plads, blev hevet frem, lige fra et lammeskindstæppe vi tænkte han kunne pille i, til en gammeldags potte han kunne tromme på, til en pude osv. Tingene var dog ikke spændende mere end maks et halvt minut og så var Luka videre. Hold nu op det var en kamp, og vi fik hurtigt en lettere opgivende følelse, selvom fotografen stadig synes det var kampsjovt! Han gik helhjertet ind i kampen og endte med at ligge og vifte med sin ene blå sko for at fange Luka's opmærksomhed. Ja, faktisk blev den også kastet hen imod Luka et par gange. Arhmen jøsses. Haha.
Jeg må indrømme, at jeg hurtigt tænkte "møg" da ingen af mine tænkte opstillinger syntes at virke. Min idé om et idyllisk familieportræt blev fuldstændig skudt i sænk, da jeg ikke kunne forestille mig at fotografen kunne ramme ét eneste godt billede af os, med den fart Luka havde på. Så snart Luka kravlede afsted kiggede Søren og jeg jo også væk fra kameraet eller lavede et "oh no" ansigt - så billederne kunne da umuligt blive andet end rædselsfulde.
Dermed var jeg rimelig glad for at det var et hundredelaps-tilbud vi havde benyttet os af, da vi atter tog fra fotografen. Så kunne det da ikke gå helt galt. En uge efter skulle vi komme tilbage og se billeder og udvælge. Fint nok.
Med min lettere negative indstilling til billederne regnede jeg ikke med at det ville tage lang tid at se dem igennem og finde et tåleligt. Med alle de dårlige han havde fået taget måtte der jo kun være få gode billeder at vælge imellem, tænkte jeg, men dér tog jeg fejl! Fotografen havde fået skudt 180 på den halvanden time vi var der, og efter at have sorteret de dårlige billeder fra (lukkede øjne, umulige ansigtsudtryk mv) var der altså 161 billeder at vælge imellem! 161!!!
Det var så fede billeder der var tilbage. Jeg var dybt overrasket! Der var ét idyllisk billede, hvor vi alle tre så harmoniske ud og kiggede i kameraet. Det blev sorteret fra, af mig, for det kunne slet slet ikke måle sig med de andre.
De andre billeder fortalte en historie og var så meget mere end bare billeder. De fortalte alt om Luka's personlighed, om hvor han er i sin udvikling og om hvordan den dag var og det fremkaldte mange grin at se billederne igennem. Ganske enkelt historiefortælling i billeder.
Nu kan i så selv få lov at se de billeder vi udvalgte og vurdere hvad i synes. Billedet der er i farver har vi fået fremkaldt i 30x40 format og det er vores absolutte yndlings. Det var faktisk også fotografernes favorit, og alle kendte til det derovre og snakkede om det. Så nu er det kommet på deres "Wall of fame-billedvæg" de har i studiet.
Derudover udvalgte vi simpelthen de billeder der havde mest udtryk i sig og som fortalte mest. Et enkelt fik vi lavet i en skæv, rektangulær format som vi var helt vilde med, og generelt er vi bare overmegakodyl begejstrede for alle resultaterne!
Og ja, angående det der tilbud til 99.-, så behøver jeg vel ikke sige, at vi endte med at give 25 gange mere end det? Men GUD hvor var det det værd!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar