Walking With Dinosaurs

Som i måske husker, nævnte jeg i indlægget omkring min fødselsdag, at jeg havde fået billetter til det noget omtalte show "Walking With Dinosaurs". Det var så i går slaget skulle stå. Vi havde billetter til showet i Jyske Bank Boxen i Herning kl. 15 så lidt over middag forlod vi provinsen og bevægede os indad i landet.

Som forventet myldrede det med folk deroppe - deriblandt rigtig mange børnefamilier, men der var skam også både midaldrende og seniorer blandt tilskuerne. Selv var vi kun Søren og jeg, for Luka havde vi ladet mormor og morfar passe, han var nok liiige ung nok til sådan en omgang.

Jeg følte egentlig også, at jeg ikke selv var gammel nok til det, men det er jo noget forbandet pjat! Men det bunder altså i, at jeg selv er hundeangst for dinosaurer. Altså sådan virkelig! Jeg synes simpelthen de er så møguhyggelige, og de optræder i samtlige at mine mareridt fra jeg var barn og indtil nu.
Det er nu ikke fordi jeg ikke godt kan se det sjove i, at jeg er bange for nogle pattedyr der uddøde for millioner af år siden - men det ændrer nu engang ikke på, at jeg synes de er pis'hamrende skræmmende (sådan rent ud sagt!).

Derfor bekom det mig godt, at vi havde fået billetter ret højt oppe på tribunen. Ikke mindst da showet begyndte og lyden blev skruet godt op. Scenen var en stor arena der var bygget op med "hegn" omkring og klipper i midten, og så sad vi tilskuere på 3 af siden omkring denne. Showet begyndte med en præsentation af palæontologen (blot skuespil, naturligvis), som skulle føre os igennem dinosaurernes tidsaldre. Showet var dermed både et skuespil, men også en naturhistorisk fortælling om en svunden tid.

Det var en fed forestilling! Dinosaurene var ekstremt livagtige at se på, og lydene gjorde bestemt også sit. Generelt var stemningen omkring det hele meget autentisk, også selvom der flere gange gik en del skuespil i palæontologen, med udbrud som "Nej, hvad kommer der nu!!!? En .......saurus! Woooow". Men okay, det var jo altså et show, der også skulle fange børn!

En lille skuffelse var, at dyrene "kørte" rundt på en slags fødder. Heldigvis var benbevægelserne dog så ægte, at man godt kunne abstrahere fra dette, men det kom alligevel bag på os.

Måske var det heldigt nok med de fødder dinosaurene var opstillet på. I hvert fald set i forhold til min dino-fobi ;) Ej pjat, jeg synes faktisk jeg kom ganske helskindet igennem oplevelsen! Den der store rex-dino var dog frygtelig uhyggelig, så jeg holder mig lige LANGT fra Jurassic Park og Landet for længe siden i det næste stykke tid ;)