Baggrund

tirsdag den 14. august 2012

6 måneders update

For et halvt år siden fødte jeg en lillebitte dreng, og mit liv ændrede sig fra det øjeblik totalt. På den ene siden synes jeg det føles som en evighed siden, da jeg jo nærmest ikke kan huske livet før Luka, men på den anden side, så synes jeg også tiden er fløjet afsted og kan slet ikke forstå, at min store dreng er blevet et helt halvt år!!

Luka er tydeligvis blevet en stor dreng, og er kommet nogenlunde over sin baby-umulius-periode. Som bekendt har han altid været lidt af et brokkehoved, og der har været mange nedadvendte mundvige i løbet af en dag. I den seneste tid er disse blevet erstattet af store smil, grin og tilfredsheds-lyde, så vi forældre jubler jo helt vildt. Luka er nu bare en rigtig glad dreng, der er nysgerrig på verden og på sine medmennesker :)

Med den positive udvikling Luka i øjeblikket gennemgår, får i lige seneste update på, hvor langt han efterhånden er kommet generelt:

- Ruller bevidst fra ryg til mave (og brokker sig derefter fordi han ikke kan komme tilbage) ;)

- Fører selv skeen op til munden, når han får fat i den

- Genkender tydeligvis diverse lege/remser. Især dem, hvor det ender med at han bliver kildet, der griner han lige fra start

- Stiller sig hele op på benene af egen kraft, når man tager ham i hænderne mens han ligger ned

- Kigger på sit legetøj og vælger det han gerne vil have fat i og rækker ud efter det

- Møver sig rundt om sig selv på legetæppet for at nå sit legetøj, eller en kat!

- Spiser grød med største velbehag. Faktisk ryger der over 4,5dl ned til middag!

- Fortæller tydeligt når han er klar til en ny mundfuld i forbindelse med grødspisning. Skeen skal komme prompte!

- Kan række ud efter sin mor når andre bærer ham

- Har fået 2 tænder (den senest ankomne tittede frem i går)

- Har fået sig et meget genkendeligt "spilop-ansigt", når han er ude på ballade


Som i kan se sker der bare ufatteligt meget i tiden. Et andet punkt, hvorpå der er sket stor udvikling er Luka's vægt.
Siden sundhedsplejersken sidst var på besøg den 5/6 og til vi kom hjem fra ferie i slutningen af juli, havde Luka kun taget 100g på. Ikke meget. Da vi begyndte på grød kunne vi mærke, at det hjalp på vægten, og på den første uges tid tog han ca 200g på.
I sidste uge hvor vi blev indlagt, vejede han 5500g, og tabte så 100g i de dage dage hvor han var syg.
Efter han blev rask, fortsatte vi med grøden, og i dag fik vi så sundhedsplejerske på besøg. På 8 dage har Luka taget 600g på og vejer nu 6kg! Juhuu!! :)

I dag har vi så fejret vores store drengs halvårsdag ved, at han fik lidt legetøj. Derudover har han hygget hjemme med sin mor mens far var på arbejde. En skøn dag det har været.

Og se lige hvor glad han har været i dag og de seneste dage efter han er blevet rask igen!

Jeg er fuldstændig forgabt i min lille (store) smukke, dejligt skat! :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...