Jeg har fået en ny yndlingskeramiker, som jeg nævnte i forrige indlæg; nemlig Århusianske Lærke Langballe. Jeg fik øjnene op for hende her i blogland for et stykke tid siden, og forleden havde jeg så fornøjelsen af at møde hende og tilmed erhverve mig en af hendes skønne "dellevaser".
Jeg kunne have købt det meste da jeg stod dér i hendes værksted og beundrede hendes fantastiske keramik. Farverne hun bevæger sig i, er de mange lækre pasteller som er fremme i tiden og hun laver alt lige fra fade til platter til vaser til lysestager. Altså noget for enhver.
[langballe], som indskriften i keramikken viser, blev færdiguddannet som keramiker i 2011, og efter en periode med et dumt håndled (skidt kropsdel at bøvle med når man er keramiker! :-/ ) er hun nu for alvor igang med at få sit navn ud i det danske land.
Det der absolut fanger mig ved Lærke Langballes stil er de komiske elementer der ses i flere af hendes ting. Tag for eksempel "dellevasen". Denne lille, rynkede vase er jo nærmest grinagtig at se på ved første øjekast. Alligevel fremkalder dens dellede ydre en vis nysgerrighed og man kan ikke lade være med at få lyst til at vende og dreje den for at se og føle formen på den.
Det samme gælder hendes fade og platter. På disse bor et lille dyr fra bondegården, skoven, savannen - you name it. Disse bidrager atter til at fastholde nysgerrigheden og interessen i produktet, da det jo er et spændende element. Dyrene er virkelig flotte og jeg er vældig imponeret over, at hun har haft, og fortsat har (!), mod på at sidde og nørkle med de små dyr! Fadene og platterne er alle i forskellige mønstre og farver, og faktisk kan man få specialdesignet et - wauw! Jeg er især vild med kronhjorten og gorillaen, og drømmer blot om at eje et fad eller en platte en dag!
Jeg har selv planer om at investere i flere dellevaser med tiden. I alle de fine farver. Det ser fantastisk ud med en lille samling af disse, og hvad godt er, så kan passer de faktisk også til et sterinlys - så mulighederne er mange! Derudover er et fad også skrevet på ønskesedlen. Jeg vil gerne dele mit snoller med en gorilla! :D
Hvis i ligesom mig falder for Lærke Langballes skønne keramik kan i se flere billeder af hendes produkter og kontakte hende på hendes hjemmeside, som i finder HER.
Nu vil jeg gå ned og tænde lys i min lækre dellevase!
God aften folkens!
[Alle billeder er allervenligst nappet fra Lærke Langballes egen hjemmeside]
Følg mig gerne på instagram for flere billeder og mere inspiration: @ninabregenov
Så blev jeg dælme medlem ;) Det er sindsygt flot keramik. Elsker sådan noget. Kan godt forstå du er blevet forelsket i det. Jeg har en del fra Anna Carin Dahl, de der stager og lysestager med dyremotiver. De er så flotte, men dyrt kram
SvarSlet