mandag den 18. marts 2013

At være i aktivering.......

Jow jow. Så fik man også prøvet det. Aktivering. Med åbent sind drog jeg herned, og forsøgte at holde alle fordomme og negative ånder på rimelig afstand. Efter blot 30 minutter må jeg dog krybe til korset og sande, at alle mine (mange) fordomme holdte stik. Hver og en. Av.

I løbet af de første 30 aktive minutter (jeg vender tilbage herom senere) lærte vi, hvordan computeren tændes og hvordan man åbner dokumenter fra sin USB-pen. Så er vi ligesom kommet fra start, og med en overligger der sættes så lavt, at alle kan føle sig som vindere. Cool?

De næste to dage skal i bund og grund gå med at skrive CV'er. Om jeg fatter hvordan et CV kan tage så lang tid at få skrevet? Men jeg har ligesom opdaget, at kunsten hernede består i, at trække ting i langdraaaaag. Således fungeres "undervisningen" sådan, at "underviseren" (ja, undskyld de mange anførelsestegn, men jeg har simpelthen mistet alt seriøsitet omkring det her "projekt") taler i 18 minutter for bagefter at holde pause i 20-25 minutter. Han har nemlig læst et sted, at mennesket ikke kan koncentrere sig mere end 18 minutter af gangen, deraf det forholdsvis specielle tal. Når han har talt, skriver han et meget præcist klokkeslet på tavlen der viser, hvornår han igen vil forstyrre os. I mellemtiden holder han en "kunstpause" som han kalder det. Derfor kan i nok se at de første aktive 30 minutter i hvert fald har varet en time, hvis ikke mere.

En vis, omend sarkastisk, ven af min, proklamerede: "Der er aldrig noget lært der er spildt". Netop derfor er jeg super glad for at have lært, at man maksimerer vinduet på skærmen ved at trykke på den midterste af de tre firkanter oppe i hjørnet. Ligeledes er jeg virkelig taknemmelig for at have fået indsigt i, at man faktisk kan lave flere forskellige punkttyper udover blot den klassiske tankestreg. Vidste i det?

Ahem, jeg er måske ikke det mest imponerede menneske i forhold til det der aktivering. Men hey, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og nu kan jeg da tilføje dette på mit CV;

"Jeg hedder Nina og er 27 år og har været i aktivering". Fedest!

God dag derude venner og andet godtfolk. Husk nu at det er i dag, HAY skyder sit massive lagersalg af i Horsens. Jeg vil være at finde der, så snart denne læringsrige dag er ovre.

Kan i hygge jer!

/Nina

(Ironi kan forekomme adskillige gange i ovenstående indlæg)

   



4 kommentarer:

  1. Øv hvor jeg selv kender følelsen :( var inden jul i aktivering i en børnehave og blev talt ned til på det groveste, som om jeg aldrig havde arbejdet med andre mennesker eller børn før ( på trods af jeg har 4 års erfaring med børn) og udover det så har jeg selv været elev på kommunen hvor jeg var med i 2 dage på et sådant aktiverings hold som dit, og gab siger jeg bare!? Kan godt forstå dig, det er ufatteligt at de kalder det for aktivering, for man bliver ikke aktiveret det mindste og man tvivler på at kommunen overhovedet har andre planer for en, end at man skal være der et par timer om dagen ( min mening)

    SvarSlet
  2. Føj, det lyder jo ærligt talt røv sygt. Hvor er det dog spild af (alles) tid. Håber du snart finder et job, så du slipper for aktivering :)

    Christina & Victor
    Vildbassen.blogspot.dk

    SvarSlet
  3. Prøv at holde gode miner og lad være med at gøre som jeg!
    Efter at tale med aktiveringsfirma og praktiksted om etik i forbindelse med aktivering endte jeg med karantæne.
    To gange karantæne er lig med udelukkelse fra dagpenge og efterløn.
    Grunden til karantænedommen var direkte usandheder leveret af aktiveringsaktieselskabet, og Jobcenter chefen løj og sagde han ikke måtte hjælpe, praktikleder truede med at sprede hvad han kaldte oplysninger der kunne skade min sag og Arbejdsmarkedsstyrelsen brugte forskellige kneb der ikke står i håndbog for redelig offentlig forvaltning.
    Så har du brug for dagpengene så lad være med at tale om politik:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil lige skynde mig at sige, at de følgende dage var knap så spændende. Det viste sig nemlig, at jeg var i et individuelt forløb, hvor vi kun skulle være der hvis vi fik noget ud af det. Så de efterfølgende dage fik jeg hjælp til at forbedre mit cv (ja, jeg kunne faktisk godt lære noget der) og så brugte jeg ellers tiden hjemme på ansøgninger.

      Som bonusinfo har jeg nu fået en praktikplads et sted jeg glæder mig til at prøve kræfter med. Men håber naturligvis på job snarest!

      /Nina

      Slet