Igår nåede vi dog målet, og fiduserne blev hængt op. Nærmere betegnet taler jeg om Curiosity Box'en og Gym Hook'en + alle de fede genstande jeg havde købt til at gøre sættekassen interessant og finurlig. Lige som jeg elsker.
Curiosity Box'en havde jeg egentlig haft en ide om skulle hænge lodret under den der i forvejen er på Luka's værelse. Det så dog helt forkert ud, og det samme gjorde det hvis den hang ved siden af. Hmf. Det er svært at forklare hvorfor, men det så tarveligt ud. Nu er jeg typen, der godt kan lide ting er lidt ukorrekte/asymetriske/pudsige/forkerte(?)/alternative når det gælder indretning, og derfor undgår jeg for så vidt muligt at ramme de klassiske opstillinger. Med sættekassen betød det, at den kom til at hænge vandret under den anden - dog uden at den hang lige under. Men så den stak ud i den ene side. Dét så lækkert ud.
De forskellige dimser jeg havde købt til sættekassens rum, passede også fint deri. Jeg har holdt det i blå nuancer, da jeg behøver lidt ro i udsmykningen af Luka's værelse, nu hvor legetøjet er et stort virvar af farver!
2 stk Curiosity Box med hhv. 7 og 5 rum |
Curiosity Box'e |
Den nyeste sættekasse |
Fjer, filt-L og akryl-L, alle fra HAY |
Ugle fra bObles og politiske som Luka fik af moster ved sin ankomst (farmand er politimand) |
Gym Hook'en var noget lettere at hænge op end sættekassen - både praktisk og indretningsmæssigt. Der var gjort plads til den, så den skulle naturligvis hænge dejlig tilfældigt på væggen sammen med den anden. Som alternativ udsmykning fandt jeg her en af Luka's savlesmække og hang op på Hook'en. Det synes jeg giver den rette uhøjtidelige stemning på sådan et børneværelse!
Gym Hook's - den petrolium er mellemste størrelse, den grå er den mindste størrelse |
Hook's set fra siden |
Både Curiosity Box'en og Gym Hook'en kan købes hos de fleste forhandlere af HAY. En læser gjorde mig dog opmærksom på, at sættekassen udgår af sortimentet og derfor er stoppet i produktion. Så hvis i er lige så vilde med det transparente, lette udtryk de giver, som jeg er, skal i se at få dem indkøbt! De fås med 5,6 og 7 rum og koster 499,95.-.
Gym Hook'en er helt ny og kan fås i tre størrelser og flere farver. Prisen ligger fra 129,95.-. Et hint er at bruge Hook'en i køkkenet til at hænge viskestykker på - det ser SÅ lækkert ud. Jeg har i hvert fald luret på den neon-korale farve ud til mit køkken!
Det ser super godt ud ! :D
SvarSletJeg er også bare rigtig godt tilfreds Annette - altid dejligt med noget nyt!
Slet