Kender i de dage der i virkeligheden er meget simple, men som alligevel sætter sig i hukommelsen som en pragtfuld dag? Sådan en dag har vi haft i dag! Og ja, faktisk også i går - så en aldeles herlig weekend!
Søren har arbejdet nat i weekenden, hvilket har betydet, at Luka og jeg skulle finde på løjer sammen i dagtimerne. Det er pudsigt, for efter Luka er begyndt i dagpleje nyder jeg tiden med ham på en helt anden måde og har meget mere energi og lyst til at foretage noget aktivt! Derfor: Til jer der har små børn og som stadig går på barsel - det er ikke helvede der venter sig når barslen er slut, slet ikke! :-)
Anyway, så pakkede jeg i går formiddags Luka og en madpakke efter han havde sovet, og så tog vi ellers en tur på biblioteket. Er du vild hvor han nød det! Nye indtryk, nye omgivelser og masser af krudt i måsen på en masse unger - se dét var tilsyneladende lige sagen. Luka tonsede rundt på sine stakkels knæ og skulle udforske det hele. En ren fornøjelse var det at se sit barn hygge sig så meget.
Da vi havde spist madpakke på biblo smuttede vi en tur ned i byen og hilste på en veninde - og så var det ellers hjem og knalde brikker indtil farmand stod op :-)
I dag stod den i sneens tegn. Vi havde lavet en aftale med moster og mormor om, at vi skulle ned i den park der ligger tæt på mine forældre og fodre ænder og kælke.
Igen var det en überglad dreng vi havde fornøjelsen af, og han kunne næsten ikke komme tæt nok på ænderne (og mågerne, arg!). Grinende så han til at dyrerne kæmpede om hver en krumme og han virkede i det hele taget meget fascineret. Om det var fuglene der fangede hans interesse, eller om det var hans mors forsøg på at agere levende fugleskræmsel overfor mågerne, melder historien intet om - men hey, min søn var underholdt!
Da brødposerne var tomme blev betterøven smidt i en kælk og så var det ellers afsted ud i det hvide landskab. Vi fandt et par bakker, og selvom mormoren med det samme satte kurs efter den absolut stejleste, fik moren ændret retningen mod en mere 11-måneder-gammel-agtig-bakke. Det var fed! I hvert fald at dømme ud fra sønnens ansigtsudtryk når han kom susende på sin kælk. Da bakken var kælket tør for sne, røg fisen over i en babygynge, og kunne her få lov at grine den sidste energi af. Der er nu ikke noget som babylatter til at smelte ens hjerte, og garanteret det også er derfor jeg først frøs da vi kom hjem igen fra parken :-)
Ahh. Dejlig dag. Dejlig weekend. Succes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar