Dagplejeopstart

I foregårs gjorde Luka sin entre i dagpleje for allerførste gang (ja altså udover vores besøg derovre). Det var noget nervepirrende for hans mor, der indtil nu har brugt alle døgnets timer sammen med sin søn. Jeg har dog måtte erkende, at jeg ikke længere er "nok" for ham - og at han har godt af at være sammen med andre børn udenfor hjemmet. Så afsted med ham på årets 2. dag!

Min kæreste havde lagt sig syg herhjemme, så morgenen var lidt stresset, og derudover syntes jeg Luka virkede temmelig træt. Vi fik os dog gjort færdig, jeg gik hen og afleverede ham, tudede hele vejen tilbage - og gik igang med huslige pligter for at få tiden til at gå. Jeg skulle nemlig først hente ham kl 12.30, så han både kunne prøve at sove lur og få lidt at spise der. Puh.

Det var EKSTREMT mærkeligt at komme hjem til et helt stille hus, og jeg kunne for alvor mærke at jeg manglede en del af mig selv. Er du gal sætningen "det er værre for mig end for ham, det her er for hans skyld" for igennem hovedet på mig mange gange! Wauw jeg var ør i hovedet!

Gudskelov sagde Luka intet til at blive afleveret, han var bare nysgerrig efter de andre børn. Kl 11.30 fik jeg dog en SMS fra DPLisbeth, at jeg nok hellere måtte hente Luka, da hun mente han var lidt småsløj. Og ganske rigtigt - jeg havde en febersyg dreng resten af dagen og dagen igår ligeledes (pis mig i øret, det er hårdt at have 2 syge "børn"!!).

Anyway.. Luka havde nået at sove en lur i dp den første dag plus han var puttet ud til nr to uden problemer. Dét var en sejr! Frygtede lidt om hun skulle bøvle med hans søvn, så jeg var bare rigtig lettet over at det var kørt som smurt.

Når man sådan skal aflevere sit barn i fremmede hænder, er det alfa omega at man føler sig tryg ved hende man afleverer hos. Og det gør jeg! Jeg er simpelthen sikker på at vi har fået den bedste dagplejemor, og det bygger jeg ud fra flere iagttagelser:

1) DpLisbeth har allerede nu taget Luka til sig. Hun omfavner ham, viser omsorg og er mindst lige så pyller overfor ham dlm jeg er. Da han sov ude den første dag og hun mente han var sløj, rendte hun ud til ham hele tiden for at tjekke + hun havde haft ham på armen hele formiddagen på trods af at der er 3 andre børn.
2) Da jeg ringede i går og sagde han ikke kom pga sygdom blev hun helt trist - hun havde sådan glædet sig til han kom.
3) Hun har givet mig hendes mobilnummer med besked om, at jeg bare kan ringe eller skrive altid, weekend, aften, altid - hvis der var noget jeg var i tvivl om
4) Da jeg kom efter første dag viste hun mig billeder af Luka som hun havde taget med sin telefon
5) Hun er meget omsorgsfuld og kærlig og så har hun nogle rigtig gode værdier og holdninger til børn/opdragelse
6) Hun fortæller om sine børn som var de hendes egne børnebørn <3
7) Da Luka var syg i går spurgte hun, om ikke hun skulle komme hen med hans jakke
8) Hun engagerer sig i børnene og deresforældre

Som i kan se har vi bare været rigtig heldige - og det er jeg bare så lykkelig for!

Luka var frisk igen i dag og afsted for 2. gang i nogle timer. Han kravlede efter de andre drenge og var nysgerrig og glad. Nu håber vi bare at indkøringen af ham fortsætter lige så gnidningsfrit i næste uge.

Hvor vildt er det ikke lige at jeg nu er mor til et dagplejebarn??! :-)