Host, snot og av mit hoved og hals. Sikke da en kedelig afslutning på en ellers lækker weekend. Jeg har ligget brak hele dagen på sofaen og haft ondt af mig selv. Heldigvis har Søren haft friweekend og har dermed kunnet tage sig af Luka. Dejligt!
Kan ikke huske hverken hvornår jeg sidst var syg, eller for den sags skyld hvornår jeg sidst har ligget flere timer på sofaen uden at lave noget. Det var sådan helt mærkeligt pludselig ikke at have noget ansvar - hvis man kan formulere det sådan. Der skal vi jo tilbage til tiden før Luka, hvor den slags kunne lade sig gøre. Nej puha! :)
Da Luka sov sin eftermiddagslur savnede jeg ham noget så frygteligt, da det føltes som hundrede år siden jeg sidst havde set ham. Da der var gået et par timer måtte jeg derfor også trave udenfor i al min snot og pine og kigge til ham. Blev heldigvis mødt af en meget vågen, storsmilende lille fyr, så det gjorde, at jeg for en kort stund lige glemte alt om mit sløje sind ;)
En panodil hjalp lidt på overskuddet og lysten til at være i min krop. Så vi kunne rent faktisk sidde og spise aftensmad sammen alle tre. Og ved i hvad? Luka spiste for første gang det samme som os - Jimbalaya, mums! Så hyggeligt det var at sidde der og spise det samme mad allesammen. Ja, måtte faktisk fælde en lille tåre, fordi jeg blev helt rørt over, hvor sød og dygtig min lille dreng var til at spise det ❤
Nå, men nu vil jeg tilbage til teen, Kleenex og den varme dyne, og håbe på, at jeg vågner op imorgen frisk som en havørn! .... Man har vel lov at drømme.
God søndag derude ❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar