Det der hæklen er jo efterhånden blevet rimelig moderne. Især indenfor børneverdenen. Se bare de anerkendte mærker som Sebra og SillyU - de forstår om nogen at sætte sig fast på hækledillen og pumpe den for penge.
De fede ved hæklede ting er at det på en gang er super retro og topmoderne. Det er håndværk på sit ypperste og både små som store hæklede ting kan sætte nyt liv i et børneværelse, en reol, en gym-ball, en barnevognskæde - you name it!
Udover de fysiske resultater hækling fører med sig, så er der jo også hyggen i at hækle. Jeg har selv forsøgt mig, men må erkende, at jeg ikke er lige så lærenem som jeg gerne ville være. Dog hygger jeg mig stadig med det, og når jeg bliver dygtig nok vil jeg helt sikkert bevæge mig ud i nogle smarte kreationer til Luka (og mig selv ;) )
Indtil da, har mormoren fået ønskelisten hjem, og hun har allerede været flittig! Ønsket var en slange i drengefarver, som jeg længe har beundret og den er netop blevet bragt til adressen! Jeg er vild af begejstring!! :)
Så nu VIL jeg altså blive god til det der hæklen, så jeg også kan sætte mit navn på nogle ting! - Og så skal jeg iøvrigt lige komme mig over hvor gammel jeg føler mig når jeg sidder med en kop the og mit hæklegrej :D
Men se lige denne overmegakodylseje slange - som ejeren synes er meget spændende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar