Baggrund

søndag den 30. december 2012

Must have! - Stumpestagen

Det var kærlighed ved første blik da jeg for nogle uger siden rettede mit blik mod Stumpestagen. Jeg var solgt! Denne rå, skulpturagtige, simple og alligevel gennemtænkte stage er jo intet mindre end fabelagtig. Og den er kommet for at blive!

Det er den svenske designer Jonas Torstensson der står bag denne nyklassiker af en stage. Den er lavet af genbrugsaluminium og har plads til 16 lys. Både fyrfadslys og almindelige lys passer i stagen, og meningen er, at man i stagen kan brænde sine gamle rester af lys helt ned.
Jernstagen er fandens tung, hvilket er et stort plus i min bog. Så er man ikke i tvivl om, at man har med håndværk at gøre! Derudover giver jeg det faktum, at Torstensson bruger genbrugsmaterialer i alle sine designs, en tommel op. Way to go.

Til stagen kan både købes et stativ og et gitter. Efter min smag er stativet liiige at overkill'e, men gitteret synes jeg derimod er uundværligt. Udover det gør stagen knap så nøgen at se på, har det også anvendelse, som i kan se på et af billederne nedenunder. Det er sgu da smart! En halvdyr te/grydevarmer - men what the heck! :-)

Jeg elsker at stagen har så mange udtryk og muligheder i sig! Fylder du alle 16 huller med lys, spreder varmen og hyggen sig på en helt speciel måde. Vælger du at sætte 4-5 lys i tilfældige steder i stagen, får du et mere moderne og stilfuldt udtryk. Fylder du sagen med store og små rester af lys, kommer der et råt, lidt hippieagtigt udtryk, hvilket jeg jo synes er helt vildt cool. Mulighederne er næsten endeløse og kan hurtigt ændres i takt med humør og anledning.

Hvis stagen på et tidspunkt (læs: forhåbentligt) kommer til at pryde mit hjem vil jeg eksperimentere med farvede lys deri. Det tror jeg vil se lækkert ud i det rå aluminium.

Hvis i er blevet lige så hooked på Stumpestagen som jeg, så kan i blandt andet købe den på en af mine yndlingswebshops, som er HER!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...